Liminal menu



Performanceteatret LiminalDK præsenterer hermed en forestilling for Teenagere.
TALKBOX  er en forestilling udformet som et interaktivt Talkshow, hvor unge fra 13 år og op selv er både gæster og tilskuere. Den handler om identitet og medier i vor tids hyper moderne medie-kultur.

TALKBOX  foregår i en firkantet hvid boks. Inde i boksen er der et mini TV studie og talkshowet transmitteres direkte uden på boksen for publikum.

Performeren Erik Pold er vært og han tager imod tidens største stjerner: fra sangerinden Rihanna over skuespilleren Ryan Gosling til fodboldspilleren Ronaldo, hvis altså ikke lige de alle havde meldt afbud i sidste øjeblik…..der er ikke nogen gæster i talkshowet, og efter at værten har afsløret sig selv, får han den geniale idé at publikum skal være dagens gæster. Udvalgte medlemmer af publikum lokkes herefter indenfor i boksen som gæster i små skarpt modererede interviews.

TALKBOX  er en ny form for scenekunst, der leger med interaktivitet og medier i en direkte, sjov og anderledes form: vi skaber vores egen medierede virkelighed på scenen.

Refusion: Godkendt
Aldersgruppe: 13 år og op
Varighed: 45 - 50 minutter
Lokale (b/d/h): 5 x 4 x 2,5 m. ekskl. publikum
Publikumsantal: 60
Pris: 9.500 kr. + moms
Ved mere end to timers kørsel fra København: 11.500 + moms
Efterfølgende forestillinger samme dag: 5000 kr. + moms.

TALKBOX  er skabt af
Idé og udførelse: Erik Pold
Videodesign: Helle Lyshøj
Scenografi: Rebecca Arthy
Komponist og afvikler: Pelle Skovmand.

Støttet af
http://www.kunst.dk